Johan Sebastian Welhaven
norsk lyriker og litteraturkritiker
Johan Sebastian Cammermeyer Welhaven (1807–1873) var en norsk dikter.
Dikt
rediger- Fordi jeg tror, Du har en ærlig Mening,
og lod Dig skuffe kun af Døgnets Røst;
fordi der er en elskelig Forening
af Freidighed og Varme i dit Bryst;
fordi du var et Lys for dine Fjorde;
fordi Du brænder for vort elskte Land;
fordi du ikke vidste, hvad du gjorde —
har jeg tilgivet Dig, Du gamle Mand!- «Til Provst Nils Hertzberg» (1835)
Norges Dæmring (1834)
rediger- Og seer du Norge fra det vilde Hav
Hvor Stormens Vælde sig mod Fjeldet kaster,
Da tykkes Landet dig et Kæmpevrag;
See, Skroget sortner fra sin Bølgegrav,
See, Alpens Toppe staae som brudte Master
Hvor Skyen svæver som et Sørgeflag.- s. 7.
- «Din Hjemstavn, Bonde, er en hellig Jord;
Hvad Norge var, det maa han engang vorde
Paa Land, paa Bølge og i Folkerang!»- s. 81.
Digte (1839)
rediger- Kjender du de svale,
mørke, kirkestille Dale
uden Arner, uden Sti og Navn?
Ved de sorte Elve
taarebirke skjælve;
de har nævnt mig alle mine Savn.- «Bergens Stift».
Nyere Digte (1844)
rediger- Ynder Du Træet, da maa Du ei hade
den hvasse Torn mellem Blomster og Blade.
Da Træet var ungt med den blødeste Hud,
blev den et standset, forkommet Skud;
en Torn er en Kvist, der har taget Skade.
Halvhundrede Digte (1848)
rediger- Og Drømmen kom, med Toner og med Blik
fra Hjemmets Arne, der for mig var slukket;
og ensom drev jeg i en Folkestrøm
og var et Fnug i denne dybe Vrimmel, —
da vaagned jeg med Hjem-Ve af min Drøm,
og fandt min Lykke under Nordens Himmel.- «Hjemmets Magt».
En Digtsamling (1859)
rediger- Der fløi en Fugl over Granehei,
som synger forglemte Sange;
den lokked mig bort fra slagen Vei,
og ind paa skyggede Gange.
Jeg kom til skjulte Kilder og Kjern,
hvor Elgene Tørsten slukke;
men Fuglesangen lød endnu fjern,
som Nyn mellem Vindens Sukke:
Tirilil Tove,
langt, langt bort i Skove!
Forskjellig
rediger- Gjallarhornet har til Striden kaldt,
Da gjælder Løs’net «Vidar, Fenris Bane!»
– Der kan ei sverges til en bedre Fane.- «Vidar» var Studenterforbundets blad.
Om Welhaven
rediger- Lyt nu, du ludende sanger,
tonerne strømmer tilbage!
..
Smiler du ikke ved målet,
du, som i vintren har vugget
forårets tekst?- Bjørnstjerne Bjørnson, «De norske studenters hilsen. Med fakkeltog til professor Welhaven»
- I meget har Welhaven været typen for hvad man kalder en «flaakjæftet bergenser», undertiden vittig, undertiden bare næsvis indtil frækhed.
- Hjalmar Christensen, Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge, s. 54.
- Havde det staaet i den mands magt, var der ikke kommet en eneste national streng paa Norges harpe.
- Johan Sverdrup i debatten om Welhavens pensjon. Sitert i Hjalmar Christensen: Det nittende aarhundredes kulturkamp i Norge, s. 55.
Uten oppgitt kilde
rediger- Se, Morgenstjernens Skjær vidner om at Dag er nær.